Nye vaner?

Nye vaner?
 

Vil du skære ned på øl, vin eller spiritus?

Få gratis og anonym telefonrådgivning om alkohol.

Send en sms med teksten nyevaner til 1231. Så bliver du ringet op af en rådgiver fra Alkohol & Samfund.

Test dit forbrug

Hvor tit drikker du øl, vin eller spiritus? 

4 gange om ugen eller mere = 4 point

2 - 3 gange om ugen = 3 point

2 - 4 gange om måneden = 2 point

Højst én gang om måneden = 1 point

Aldrig = 0 point

Hvor mange genstande drikker du typisk, når du drikker noget?

10 genstande eller mere = 4 point

7 - 9 genstande = 3 point

5 - 6 genstande = 2 point

3 - 4 genstande = 1 point

1 - 2 genstande = 0 point

Hvor tit drikker du fem genstande eller flere ved samme lejlighed? 

Dagligt eller næsten dagligt = 4 point

Ugentligt = 3 point

Månedligt = 2 point

Sjældent = 1 point

Aldrig = 0 point

 

Hvis du har 5 point eller flere, kan der være gevinster at hente ved at skære ned.

Gevinster ved at skære ned på alkohol

Søvn

Uden alkohol får du mere af den dybe søvn, som kroppen og hjernen har brug for. Måske kan du opleve, at du falder nemmere i søvn, når du har drukket - men du får ikke så meget af den gode tunge søvn. 

Vægt

Det er nemmere at holde vægten, hvis du skærer ned på alkohol. Der er nemlig næsten lige så mange kalorier i alkohol som i fedt. Derudover kan alkohol give lyst til at spise mad med meget fedt og salt - særligt efter en aften med meget alkohol. 

Stress

Hvis du skærer ned på alkohol, kan det sænke dit stressniveau. Mange vil allerede efter 1-4 uger med lavere alkoholforbrug opleve mindre stress. Selvom det kan føles som om, at alkohol mindsker stress nu og her, øger det faktisk koncentrationen af stresshormonet kortisol i blodet.

Fertilitet

Du forbedrer din fertilitet, når du nedsætter dit forbrug af alkohol. Det gælder både mænd og kvinder.

I en dansk undersøgelse af flere end 1.000 unge mænd kunne forskerne se en forringet sædkvalitet allerede ved fem ugentlige genstande. Og sædkvaliteten var stærkt nedsat, hvis mændene drak over 25 genstande om ugen.

For kvinder har en dansk undersøgelse vist, at 1-5 genstande om ugen kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt.

Immunforsvar

Dit immunforsvar er stærkere og beskytter dig bedre mod sygdomme, når du skærer ned på øl, vin og spiritus. Ofte er immunforsvaret forbedret allerede efter to uger uden alkohol. Efter et større forbrug af alkohol over længere tid kan der gå et par måneder, før immunforsvaret fungerer normalt.

Humør

Du kan opleve nedtrykthed, dagen efter du har drukket. Når du drikker alkohol, kommer de neurotransmitter, som du har i hjernen, i ubalance. Underskud eller overskud af neurotransmittere kan betyde, at du føler dig deprimeret.

Økonomi

At skære ned på alkohol kan mærkes positivt i din privatøkonomi. Selv hvis du ikke køber dyr alkohol, kan hyppige indkøb af øl, vin eller spiritus stadig blive en betydelig udgift over tid. Hvis du for eksempel har for vane at drikke vin til maden, og skærer ned fra 14 til 7 genstande om ugen, kan du spare mellem 3.000 og 6.000 kr. om året. 

Relationer

Eftersom alkohol har betydning for humør, stressniveau og søvn, kan du hurtigt opleve at få mere energi og overskud i hverdagen, hvis du drikker mindre alkohol. Når du drikker mindre, bliver det lettere at være til stede i hverdagen med dine nærmeste, og I kan få mere kvalitetstid sammen.

Familieliv

Det kan have en positiv indflydelse på de unge i familien, hvis du skærer ned på alkohol. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem unges forbrug af alkohol og hvor ofte og hvor meget alkohol deres forældre drikker. 

Træning

Du kan optimere din træning, forbedre din fysiske præstation og mindske risikoen for skader, hvis du skærer ned på alkohol. Når du skærer ned, giver du kroppen bedre mulighed for at restituere og opbygge muskler. 

Samtaler om alkohol

Har du svært ved selv at skære ned på dit forbrug af alkohol? Eller er du i tvivl, om du drikker for meget? Du kan få gratis samtaler om alkohol. Til samtalerne kommer du til at tale med en professionel rådgiver fra Alkohol & Samfund, der kan hjælpe dig med, hvordan du bedst kan skære ned på dit forbrug. Samtalerne er på telefon, og du er anonym.

Sammen med rådgiveren finder du ud af, hvad dit mål er, og hvad der skal til for at nå det. Rådgiverne har stor erfaring og er uddannet i at motivere til vaneændringer gennem samtale. Du kan få op til fem samtaler, men måske har du kun brug for en enkelt eller to? Det er helt op til dig.

Sådan gør du

Send en SMS med teksten nyevaner til 1231. Så bliver du ringet op af en rådgiver fra Alkohol & Samfund inden for 3 hverdage, og I aftaler et tidspunkt for samtalen.

Du er anonym

Du er anonym, når du sender en sms til nyevaner. Men for at kunne ringe dig op, gemmer vi dit telefonnummer og knytter det op på et brugernummer. Vi overholder persondataforordningen (GDPR) og sletter dit telefonnummer, når vi har talt med dig sidste gang. Vi behandler alle oplysninger, vi får, fortroligt, og rådgiverne har tavshedspligt.

Brug for behandling?

Samtaler om alkohol er ikke behandling. Hvis du har brug for behandling, kan du få gratis alkoholbehandling ved at henvende dig i et af kommunens rusmiddelcentre. Her kan du også finde tilbud til dig, der er pårørende. 

Læs mere om alkoholbehandling 

Læs mere om tilbud til pårørende 

Baggrund 

Ifølge Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder ”Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom” skal alle kommuner tilbyde forebyggende samtale om alkohol. Tilbuddet er til borgere med storforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol, og til borgere, der drikker under genstandsgrænsen, men som har et problematisk alkoholdrikkemønster, og som kan have gavn af indsatsen. Læs mere om kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk)

Kilder

Fold alle ud

Familieliv

Bendtsen Pernille, Adolescent alcohol use : the role of family, school, community and country : PhD thesis 

Søvn

Garcia CC, Richards DK, Tuchman FR, Hallgren KA, Kranzler HR, Aubin HJ, O'Malley SS, Mann K, Aldridge A, Hoffman M, Anton RF, Witkiewitz K. 2024. Reductions in World Health Organization risk drinking level are associated with improvements in sleep problems among individuals with alcohol use disorder. Alcohol. 2024 Mar 16;59(3):agae022. Colrain IM, Nicholas CL, Baker FC. 2014. Alcohol and the sleeping brain. Handb Clin Neurol. 2014;125:415-31.

Stress

Becker Ulrik og Tolstrup Janne S. Alkohol, brug, konsekvenser og behandling, Munksgaard 2016

 

Fertilitet

Becker, Ulrik. 2016. Kapitel 10 ”Alkoholrelaterede somatiske skader” i Alkohol – brug, konsekvenser og behandling. 119-137. Mundt, Kirsten, Rasmussen, Mette, Nielsen, Anette, Grønbæk, Morten & Tonnesen, Hanne. (2003). Alkohol - forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger.

Sperm DNA fragmentation: threshold value in male fertility | Human Reproduction | Oxford Academic 

Antioxidants to reduce sperm DNA fragmentation: an unexpected adverse effect - Reproductive BioMedicine Online 

Immunforsvar

Becker, Ulrik. 2016. Kapitel 10 ”Alkoholrelaterede somatiske skader” i Alkohol – brug, konsekvenser og behandling. 119-137.

Mundt, Kirsten, Rasmussen, Mette, Nielsen, Anette, Grønbæk, Morten & Tonnesen, Hanne. (2003). Alkohol - forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger.

Humør

Sundhedsstyrelsen 2022. Dialog om alkohol: Rådgivnings- og implementeringsmateriale

Træning

Journal of functional morphology and kinsesiology: The Effects of Alcohol Consumption on Recovery Following Resistance Exercise: A Systematic Review by Nemanja Lakićević, 2019. (litteraturgennemgang) 

“Nutrients”: Alcohol, Athletic Performance and Recovery by Luke D. Vella and David Cameron-Smith, 2010 

Vægt